mandag den 2. juni 2014

Crumble.

Nyder gerne at bage en hurtig crumble når der er gæster på vej. Jeg holder meget af at der er så mange muligheder og smagsvarianter. Ligeledes er det hurtigt og simpelt især hvis man er heldig at have fryseren fyldt at bær og frugt. 

Jeg plejer at lave min crumble på slump men et bud på opskrift ville være:

500 g frugt eller bær drysset med et par skefulde sukker.

1 1/2 dl havregryn
1 1/2 dl mel
1 1/2 dl sukker
1 1/2 dl smør eller margarine
Korn af en stang vanille. Man kan bruge vanillesukker.

Evt. marcipan, nødder og/eller mandler.

Put frugten i et fad, bland de andre ingredienser i en skål og miks til det samler sig til "krummer". Riv marcipan over frugten hvis man ønsker det og fordel "krummerne" over. Drys evt. med nødder el mandler. 
Bages ved 225 grader i alm ovn i ca 30 min.

Serveres med flødeskum eller creme fraiche rørt med flormelis og vanille.

Især lækkert her om sommeren!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar